Ekstrem islamisme: Ideologi

Her kan du læse om ekstreme islamisters mål, verdensopfattelse og selvforståelse.

Opfattelsen af uretfærdighed og undertrykkelse af muslimer i en global såvel som i en dansk sammenhæng er et gennemgående tema i den ekstreme islamisme. Krige og voldelige konflikter rundt om i verden væves sammen med konflikter og problematikker i Danmark til et sammenhængende billede af et generelt modsætningsforhold mellem ”rigtige” muslimer og såvel ikke-muslimer som andre muslimer, hvor ”rigtige” muslimer er alle andre overlegne, men aktuelt gøres til ofre.

Dette italesættes som resultatet af den stående verdensorden præget af menneskeskabte regler og systemer, såsom liberalt demokrati, kapitalisme og multikulturalisme, der ses som gennemsyrede af dobbeltmoral og befordrende for udnyttelse, magtmisbrug og diktatorer.

Kritikken rettes også imod det, der betragtes som amoralsk adfærd, herunder seksuel promiskuitet, opløsningen af traditionelle familieformer, dekadence og homoseksualitet. Som alternativ hertil ses den islamiske stat, eller Kalifatet, som det ultimativt retfærdige og gode samfund.

Der er med andre ord tale om en skarp kritik af den eksisterende verdensorden og et ønske om en revolutionerende ændring. Der er imidlertid meget forskellige opfattelser af, hvordan den perfekte islamiske stat, Kalifatet, i praksis skal tage sig ud og hvor, hvornår og hvordan den skal etableres.

Nogle forestiller sig Kalifatet som en strengt reguleret velfærdsstat, hvor ingen lider nød eller lades alene, og hvis leder træffer alle sine beslutninger på baggrund af de fremmeste fagpersoners råd. Andre forestiller sig en totalitær stat, hvor korporlige afstraffelser såsom amputationer er centrale som underholdning og socialiseringsredskab.

Gennemgående er dog, at tilhængerne forestiller sig, at de selv og dem, de identificerer sig med, vil blive bedre stillet i denne nye orden, end de er i den eksisterende. Et andet gennemgående træk er ønsket om et strengt reguleret og autoritært samfund med love og regler for alt, hvor der ikke er plads til forskelle eller mangfoldighed. Dette medfører en stærk fordomsfuldhed overfor og fordømmelse af anderledes tænkende og folk med anderledes levevis.

Der er også uenighed om den geografiske udbredelse af Kalifatet. Mens nogle forestiller sig, at det på kort sigt skal udbredes til hele verden, fastholder andre, at den perfekte islamiske stat kun kan indføres i lande, hvor flertallet af befolkningen er muslimer, og at indførelsen må være et langsigtet mål, fordi vejen langsomt skal banes ved at den brede befolkning overbevises. I forlængelse af dette er der også forskellige syn på, hvilke midler der kan anvendes. Mens nogle vil vinde befolkningens hjerter og lade revolutionen opstå nedefra, ønsker andre at fremskynde processen gennem brug af vold og tvang. Dette er afgørende for, hvem der betragtes som legitime mål for vold.

Ud over at verdens magthavere opfattes som fjender, fremstilles også ikke-muslimer såvel som muslimer, der ikke fuldkommen afviser multikulturalisme, integration og demokrati, som fjender. Generelt er der derfor en tendens til at dele verden op i os og dem, hvilket betones stærkt i egentlig propaganda og generelt på skrift. I andre sammenhænge, såsom samtaler, er der imidlertid ofte flere nuancer.

I praksis er hverken ideologi eller fjendebilleder statiske. Begge dele diskuteres og udvikles konstant, ligesom de ændrer sig i takt med konkrete begivenheder. Dette har været meget tydeligt siden 2012, hvor især konflikterne i Syrien og Irak har påvirket miljøer i Danmark.

Konflikterne har tiltrukket danskere, som er rejst ud for på forskellig vis at engagere sig i dem, men de har også påvirket folk, der aldrig har forladt Danmark, eksempelvis til at have større fokus på bestemte minoriteter som fjender. Derudover har disse konflikter ført til sammenstød i Danmark mellem eksempelvis tilhængere og modstandere af det syriske regime. Endelig har konflikterne i Syrien og Irak i lighed med andre konflikter introduceret en række nye ekstreme islamistiske grupper, som danskere kan orientere sig imod. Selvom grupper som Islamisk Stat og Boko Haram for den uindviede kan forekomme at være to alen af det samme stykke som al-Qaida, så er der forskelle, som for deres sympatisører er helt afgørende.

Teksten er udarbejdet af forsker Ann-Sophie Hemmingsen.

Sidst opdateret 21/02 2019