Forside » Forebyggelsesindsats

Forebyggelsesindsats

Den danske tilgang til at forebygge negative konsekvenser ved ekstremisme bliver kaldt ’den danske model’ og er karakteriseret ved følgende tre forhold:
  • Indsatsen bygger på et bredt samarbejde på tværs af sektorer, som involverer både lokale, regionale og nationale myndigheder
  • Det fore­byggende arbejde bliver varetaget og begrundet i både sikkerhedsmæssige og sociale rationaler, hvilket igen understøtter det tværsektorielle samarbejde. De centrale begrundelser for at iværksætte forebyggende tiltag findes således i straffeloven (risiko for terror og andre ulovlige handlinger), den sociale lovgivning (sikring af borgernes trivsel, udvikling og selvstændighed) og skolelovgivningen (målsætninger om gode læringsmiljøer, elevernes trivsel og at danne eleverne til et samfund med frihed og folkestyre)

Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, Politiets Efterretnings Tjeneste (PET), Nationalt Forebyggelsescenter ved Rigspolitiet (NFC) og Styrelsen for undervisning og kvalitet (STUK) understøtter indsatsen i landets kommuner og politikredse samt i dagtilbud, grundskoler og på ungdomsuddannelser.

Myndigheder-i-forebyggelsesindsatsen.png

Ovenstående rammer for det forebyggende arbejde i Danmark kan desuden afspejle sig i forebyggelses-trekantens tre niveauer: Det opbyggende, det foregribende og det indgribende, som er illustreret nedenfor.

Model-radikalisering.png

Den tidlige forebyggelse sker gennem brede opbyggende indsatser, der både finder sted i dagtilbud, skoler, på ungdomsuddannelser, i familien og blandt civile aktører som foreninger og klubber. De brede opbyggende indsatser er med til at ruste børn og unge med demokratiske, kritiske og sociale kompetencer, som skaber modstandskraft over for udvikling af risikoadfærd.

De danske kommuner har også en vigtig opgave med at understøtte og koordinere foregribende indsatser. Her fokuserer det forebyggende arbejde på at undgå, at borgere bliver social udsatte, da det kan motivere borgeren til at blive del af et ekstremt miljø, hvilket igen kan skabe grundlag for negative konsekvenser af ekstremisme. Kommunen har derfor til opgave at dæmme op for risikoadfærd, inden den udvikler sig i mere alvorlig retning. Foregribende indsatser fungerer i samspil med andre sociale og kriminalpræventive samt uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser. De foregribende indsatser kan for eksempel være en del af det relationsarbejde, der bliver varetaget af fagpersoner i institutioner, skoler, i SSP-, PSP- og KSP-samarbejdet samt ved gadeplansindsatser i udsatte boligområder.

Den sidste del af kommunens opgave er at understøtte det sikkerhedsorienterede arbejde i forhold til indgribende indsatser. Det gælder derfor især indsatser overfor personer, som har begået kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv, eller som vurderes at være i overhængende risiko for at gøre det. Selvom disse indsatser primært bliver varetaget af PET, politiet og kriminalforsorgen, kan der ofte også være brug for en social eller beskæftigelsesrettet indsats, hvilket kommunen skal varetage i samarbejde med de øvrige aktører.  

Kommunen kan hjælpe den gode trivsel og udvikling på vej ved at have en klar rolle- og ansvarsfordeling og retning for forebyggelsesarbejdet. Dette kan en handlingsplan hjælpe med.

Læs om Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremismes koncept for kommunale handlingsplaner.

Aktører og samarbejder

Der er en lang række aktører på både lokalt, regionalt og nationalt plan, som er en del af forebyggelsesarbejdet i Danmark.

Læs om, hvem der gør hvad i Danmark

Danmark deltager desuden i internationalt samarbejde.

Læs mere om internationalt samarbejde

Regeringens handlingsplan

Den tidligere Venstreregering offentliggjorde 11. oktober 2016 den nationale handlingsplan, Forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering, som indeholder alt 41 initiativer fordelt på 9 indsatsområder.

Læs mere om regeringens handlingsplan

Sidst opdateret 21/02 2019