Hvem gør hvad i Danmark?

Her kan du læse om, hvordan den danske forebyggelsesmodel er organiseret, herunder både lokale, regionale og nationale aktører.

Indsatsen for at forebyggelse af ekstremisme er kendetegnet ved samarbejde og koordinering mellem kommune og politi. Dette afspejler, at forebyggelse af ekstremisme ikke kun har et sikkerhedsmæssigt sigte, men ofte har et bredere velfærdsmæssigt perspektiv, hvor fokus på den enkeltes trivsel, personlige og faglige udvikling samt medborgerskab er et centralt element. Der er derfor ikke kun tale om at forebygge og afværge terrorangreb, vold og anden kriminalitet, men i lige så høj grad tale om at inkludere individer og grupper i det brede fællesskab samt at udvikle et fælles fagprofessionelt sprog, der kan bruges til at tale om og håndtere bekymringer.

I Danmark er der gennem flere år opbygget et solidt samarbejde på tværs af myndigheder og i stigende grad også civile aktører. Samarbejdet omfatter flere politisk-administrative niveauer og sektorer og foregår på både lokalt, regionalt og nationalt plan.

Nogle af de væsentligste aktører er beskrevet herunder.

Lokale og regionale myndigheder

98 kommuner

Kommunerne har efter lov om social service et ansvar for at føre tilsyn med de forhold, som børn og unge under 18 år samt vordende forældre i kommunen lever under. Dette ansvar for børn og unges udvikling og trivsel indbefatter også den tidlige forebyggelse af sociale problemer herunder negative konsekvenser forbundet med ekstremisme i form af både sociale udfordringer og kriminelle handlinger. For borgere over 18 år indgår forebyggelsen af negative konsekvenser ved ekstremisme i det socialfaglige og kriminalpræventive arbejde samt i de beskæftigelsesrettede tilbud. Dette sker gennem kommunernes ansvar for at forebygge og afhjælpe de mulige årsager ved at anvende eksisterende lovgivning fra SEL og lov om aktiv beskæftigelse (LAB) mv.  Kommunerne arbejder således med den bor­gernære forebyggelse af ekstremisme og har desuden ansvaret for den brede, opbyg­gende indsats i blandt andet dagtilbud og skoler. Det sker med udgangspunkt i blandt andet folke- og friskolelovgivnin­gens krav om, at skolen skal forberede eleverne til et samfund med frihed og folkestyre.

12 politikredse

Politiets forebyggende arbejde har til formål at iværksætte tiltag for at for­hindre kriminalitet samt at forhindre begyndende kriminel adfærd hos særligt børn og unge. Når politiet får kendskab til, at personer har begået eller er i risiko for at begå kriminalitet, har de et ansvar for at gribe ind og iværksætte egnede tiltag. De negative konsekvenser forbundet med ekstremisme, herunder kriminelle handlinger, indgår i det kriminalpræventive arbejde som bekym­ringsparameter for risikoadfærd på linje med andre adfærdsparametre så som butikstyveri, udadre­agerende adfærd og lignende.

Kriminalpræventive myndighedssamarbejder

En central del af forebyggelsesindsatsen løftes af kommuner, regioner, po­liti og Kriminalforsorgen. Dette sker som led i det generelle kriminalitets­forebyggende arbejde i regi af de særli­ge kriminalpræventive samarbejder, herunder:

  • SSP – et samarbejde mellem skoler, sociale myndigheder og politi
  • PSP – et samarbejde mellem psykia­trien, sociale myndigheder og politi
  • KSP – et samarbejde mellem Kriminalforsorgen, sociale myndigheder og politi

Det betyder, at SSP-, PSP- og KSP-medarbejderne er opmærksomme på unges risiko for negative konsekvenser forbundet med ekstremisme på lige fod med andre typer af risikoadfærd, der kan føre til kriminalitet. Medarbejderne benytter i vid udstrækning eksisterende social- og sundhedsfaglige metoder til også at forebygge ekstremisme. Ud­valgte medarbejdere fra kommuner og politi, navnlig fra SSP-samarbejdet, er opkvalificeret med særlig viden om eks­tremisme samt om de negative konsekvenser forbundet med ekstremisme.

Infohus netværk og infohus kommune

Som led i indsatsen for at forebygge ekstremisme er der i samarbejde mellem landets 98 kommuner og de 12 politikredse etableret infohuse. Infohuse er det landsomspændende koncept, der skal vurdere og forebygge risikoadfærd, der kan lede til kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv, som bygger videre på traditionerne på det generelle kriminalitetsforebyggende område. Dette solide fundament, som i dag hviler på over 40 års erfaring, understøtter også den tidlige indsats over for ekstremisme.

Infohuset er et kriminalpræventivt samarbejdsforum, hvor de centrale aktører er tovholdere fra politi og kommune, der arbejder med forebyggelse af kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv. Formålet med infohussamarbejdet er at sikre, at borgere, der er i risiko for at begå kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv, bliver identificeret rettidigt med henblik på forebyggelse. Infohussamarbejdet byggede videre på det eksisterende kriminalpræventive samarbejde i regi af SSP. Siden er PSP og KSP også blevet omfattet af Infohusets virke.

Infohusenes primære opgave er at analysere og vurdere bekymringer og samtidig være et forum, hvor myndighederne kan dele viden om lokale udfordringer og tendenser. Infohuset er organiseret i to strukturer; infohus netværk og infohus kommune.

Fem regioner – navnlig behandlingspsykiatrien

Regionerne har ansvaret for sygehus­væsenet og praksissektoren. Sundheds­faglige institutioner har som alle andre institutioner med borgerkontakt et an­svar for at være opmærksom på bekym­ringstegn i forbindelse med ekstremisme samt kende til de hand­lemuligheder og meldeveje, der knytter sig hertil. Behandlingspsy­kiatrien og traumebehandling er områ­der, hvor der kan være særlig grund til at være opmærksom på bekymringstegn.

Nedenstående aktører understøtter indsatsen i landets kommuner og politikredse.

Nationale aktører

Blandt de væsentligste nationale aktører er:

Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme

Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme understøtter det forebyggende arbejde blandt kommuner, kriminalpræventive samarbejder, uddannelsesinstitutioner, boligorganisationer, foreningslivet m.v. Centeret tilbyder støtte til kommuner, der ønsker at udvikle og implementere handlingsplaner for at forebygge ekstremisme. Derudover er centeret ansvarlig for den løbende udvikling af nye tiltag og metoder til at forebygge ekstremisme både lokalt og online. I samarbejde med PET er centeret desuden ansvarlig for opkvalificering af de fagper­soner, der har ansvar for at forebygge ekstremisme og håndtere konkrete bekymringssager – navnlig i regi af de kriminalpræventive samarbejder og infohusene.

Politiets Efterretningstjeneste (PET)

PET har siden 2007 haft et forebyg­gelsescenter, som er ansvarlig for at iværksætte og gennemføre initiativer og projekter, der i samarbejde med relevante aktører skal forebygge voldelig ekstre­misme. Indsatserne er drevet af efterretninger og baseret på trusler og inddrager erfaringer fra terrorsager, efter­forskninger mv.

PET’s tidligt forebyggen­de arbejde har tre hovedspor:

  1. Outreach og dialog med civilsamfund
  2. Opbygning af kapacitet og viden hos professionelle faggrupper
  3. Exit-programmer målrettet personer, der allerede er en del af et ekstremistisk miljø.

Kriminalforsorgen

Kriminalforsorgen arbejder med fore­byggelse af ekstremisme i de danske fængsler og Kriminalforsorgens øvrige institutioner gennem blandt andet mentorpro­grammer, opdagelse af tegn på eks­tremisme og radikalisering, uddannelse af personalet, håndtering af indberetninger og iværksættelse af socialfaglige og/eller sikkerhedsmæs­sige tiltag. Her er der særligt fokus på myndighedssamarbejde, herunder ud­veksling af oplysninger ved indsættelse og løsladelse. Kriminalforsorgen deltager desuden i møderne i de regionale infohuse.

Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter (NFC)

Rigspolitiets Nationale Forebyggelse­scenter sætter retning for, understøtter og koordinerer politiets kriminalitetsfore­byggende indsats, herunder indsatser i forhold til SSP-, PSP- og KSP-samar­bejdet. Centeret har blandt andet til opgave at fremme samarbejdet med eksterne aktører samt at udvikle nye metoder og tilgange i politiets forebyggelsesarbejde. NFC indsamler forskningsbaseret viden og best practice og har desuden ansvaret for borgernære politiopgaver, herunder indsatsen i særligt udsatte boligområder og opgaver relateret til politikredsenes lokalpoliti. Det Nationale Exitkontaktpunkt er endvidere forankret i NFC. Kontaktpunktet er et myndigheds­samarbejde mellem Kriminalforsorgen, Kommunernes Landsforening og politiet i forhold til exitindsatsen for personer, der ønsker at forlade rocker- og bande­miljøet.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK)

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Undervisningsministeriet understøtter og vejleder kommuner samt grundskoler, ungdomsuddannelser og voksenuddannelser i, hvordan de i deres undervisning og anden pædagogiske praksis kan arbejde med demokrati, medborgerskab og fællesskab, styrke alle børn og unges kritiske kompetencer samt håndtere bekymringer knyttet til ekstremisme.

Læringskonsulenterne i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet tilbyder skoleledere, lærere, pædagoger og skoleforvaltninger vejledning om, hvordan skoler kan arbejde systematisk med demokrati, medborgerskab og tidlig forebyggelse af ekstremisme.

Læs mere om STUK's læringskonsulenter (nyt vindue)

VISO, Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation

VISO leverer rådgivning på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO’s rådgivning bidrager til, at den specialiserede viden kommer til gavn dér, hvor behovet er. I konkrete enkeltsager, herunder også i sager, hvor der er en bekymring for borgere, som udviser tegn på ekstremisme, tilbyder VISO under Børne- og Socialministeriet rådgivning og udredning af borgerens situation samt behov for støtte.

Læs mere om VISO (nyt vindue)

Sidst opdateret 02/08 2019