Puljer

Aktuelle puljer

Mentor- og pårørende/ forældrecoachuddannelse for at forebygge ekstremisme

Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme ønsker at udbygge det landsdækkende korps af mentorer og pårørende/ forældrecoaches, og udbyder derfor igen uddannelsen målrettet kommuner, som vil arbejde med mentorindsatser og pårørende/ forældrecoaching i relation til personer, der er i risiko for at begå kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv, færdes i ekstremistiske miljøer eller viser bekymringstegn på involvering i ekstremisme og deres forældre eller andre nære pårørende.

Ansøgningsfrist: 20. september 2019

Læs mere om puljen her (nyt vindue)

Tidligere puljer

Mentor- og forældrecoachuddannelser til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering

Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme ønsker at udvide det landsdækkende korps af mentorer og forældrecoaches til forebyggelse af ekstremisme. Derfor tilbyder centeret kommunerne at deltage i korpset ved at få uddannet medarbejdere, som arbejder med personer med psykisk sårbarhed i at forebygge ekstremisme med mentor og forældrecoach-forløb.

Ansøgningsfrist: 8. marts 2019

Læs mere om puljen her (nyt vindue)

Udvikl forebyggende indsats mod rekruttering til ekstremistiske miljøer i udsatte boligområder

Formålet med initiativet er at forebygge, at der strømmer kriminelle personer til ekstremistiske miljøer (cross overs), særligt med fokus på personer i randgruppen af bander og kriminelle miljøer. Initiativet fokuserer desuden på at forebygge, at yngre søskende bliver tiltrukket af ældre familiemedlemmers ekstremistiske holdninger, retorik og adfærd.

Ansøgningsfristen er blevet forlænget til: 8. februar 2019

Læs mere om puljen her (nyt vindue)

Forebyg radikalisering gennem online ung-til-ung kommunikation

Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme udmelder puljen ”Forebyggelse af radikalisering gennem ung-til-ung kommunikation online”. Initiativet har til formål at støtte organisationer, foreninger, kommuner, boligselskaber m.v. i at udvikle og udbrede online kommunikative produkter, som skal forebygge og modvirke ekstremisme, radikalisering, hadpropaganda og hadforbrydelser samt styrke gensidig respekt, inklusion og medborgerskab.

Ansøgningsfrist: 9. november 2018

Læs mere om puljen her (nyt vindue)

Udvikling af kurser om forebyggelse af ekstremisme til sagsbehandlere i kommunerne

For at styrke kommunernes behandling af sager om ekstremisme skal der udvikles kurser på professionsbacheloruddannelserne. Kurserne skal målrettes medarbejdere i det forebyggende myndighedsarbejde i kommunerne og må vare højst tre dage.

Ansøgningsfrist: 27. juni 2018

Læs mere om puljen (nyt vindue)

Mentor- og forældrecoachuddannelser for at forebygge ekstremisme

Uddannelserne giver kommuner mulighed for at anvende mentorer og forældrecoaches til at støtte personer i risiko og deres pårørende.

Ansøgningsfrist: 27. september 2017, kl. 10.00.

Læs mere om puljen (nyt vindue)

Støtte til udvikling af kommunale handlingsplaner til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering

Kommuner kan få konsulentstøtte til udvikling af handlingsplaner. Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme tilbyder, i samarbejde med en ekstern leverandør, støtte til udvikling og implementering af handlingsplaner til at forebygge ekstremisme og radikalisering.

Ansøgningsfrist: 25. august 2017.

Læs mere om puljen (nyt vindue)

Mønsterskoleprojekt til forebyggelse af hadforbrydelser

Skolernes arbejde med intolerance og fjendebilleder på tværs af forskelligheder skal styrkes igennem mønsterskoleprojektet. Projektets formål er at skabe åbenhed, respekt og forståelse for mangfoldighed og diversitet blandt elever, lærere og skoleledelse. Der udvikles et koncept ved en ekstern leverandør, som udvalgte skoler skal afprøve.

Ansøgningsfrist: 14. juli 2017.

Læs mere om puljen

Forebyggelse af radikalisering gennem online ung-til-ung kommunikation

Initiativet skal støtte udvikling og udbredelse af online kommunikative produkter, som skal forebygge og modvirke ekstremisme, radikalisering, hadpropaganda og hadforbrydelser samt styrke gensidig respekt, inklusion og medborgerskab. Initiativet skal især styrke og udvikle kommunikationsindsatser for og af unge. 

Ansøgningsfrist: 1. juni 2017.

Puljen udmeldes igen i efteråret og igen to gange i 2018. 

Læs mere om puljen

Udvikling af forebyggende indsats mod rekruttering til ekstremistiske miljøer i udsatte boligområder

Initiativet skal forebygge tilstrømning af kriminelle personer til ekstremistiske miljøer samt forebygge, at yngre søskende til radikaliserede personer tiltrækkes af ekstremistiske holdninger. Initiativet er målrettet kommuner med særligt udsatte boligområder. De deltagende kommuner skal indgå i et systematisk og struktureret samarbejde med blandt andre de boligsociale aktører.

Ansøgningsfrist: 22. maj 2017.

Læs mere om puljen


Sidst opdateret 06/08 2019