Lovgivning

Her kan du få overblik over den mest relevante lovgivning i relation til forebyggelsen af ekstremisme. Der vil løbende blive tilføjet relevant lovgivning til siden.

Lov om Social Service (SEL)

Kommunerne har efter lov om social service (SEL) § 146 et ansvar for at føre tilsyn med de forhold, som børn og unge under 18 år samt vordende forældre i kommunen lever under. Dette ansvar for børn og unges udvikling og trivsel indbefatter også den tidlige forebyggelse af sociale problemer herunder de negative konsekvenser ved ekstremisme. Det skal dog understreges, at tilstedeværelsen af negative konsekvenser ved ekstremisme hos et barn eller en ung ikke i sig selv er tilstrækkelig til at iværksætte sociale foranstaltninger efter SEL. Der skal altid foretages en individuel vurdering og derefter besluttes, om barnet eller den unge er omfattet servicelovens målgruppe.

Tilsvarende for borgere over 18 år indgår forebyggelsen af negative konsekvenser ved ekstremisme i det socialfaglige og kriminalpræventive arbejde samt i de beskæftigelsesrettede tilbud. Dette sker gennem kommunernes ansvar for at forebygge og afhjælpe de mulige årsager ved at anvende eksisterende lovgivning fra SEL og lov om aktiv beskæftigelse (LAB). Et tilbud efter LAB kan være en hjælp til at forhindre, at en borger bliver tilknyttet negative sociale fællesskaber, og et tilbud kan derfor for nogle borgere indirekte kunne siges at være med til at forebygge ekstremisme. Ligesom børne- og ungeområdet er tilstedeværelsen af negative konsekvenser ved ekstremisme for en borger over 18 år ikke i sig selv tilstrækkelig til at iværksætte sociale foranstaltninger efter SEL. Også her skal der foretages en individuel vurdering i forhold til om borgeren er omfattet af servicelovens målgruppe.

Af oversigten nedenfor fremgår den lovgivning som kan være relevant ud fra et forebyggelsesperspektiv og i tidlig forebyggelse af sociale problemer herunder negative konsekvenser forbundet med ekstremisme, i form af både sociale udfordringer og kriminelle handlinger:

 

Under 18 år

Over 18 år

Rådgivning (SEL § 11)

Efterværn (SEL kap. 12)

Børnefaglig undersøgelse (SEL § 50)

Rådgivning (SEL § 10)

Børnefaglig undersøgelse uden samtykke (SEL § 51)

Rådgivning (SEL § 12 b)

Foranstaltninger (SEL § 52)

Mentor (SEL § 12 b)

Forældrepålæg (SEL § 57 a)

Mentorstøtte (LAB kap. 9 b)

Ungepålæg (SEL § 57 b)

Vejledning og opkvalificering (LAB kap. 10)

Netværkssamråd (SEL § 57 c)

Virksomhedspraktik (LAB kap. 11)

Udslusning (SEL § 57 d)

Ansættelse med løntilskud (LAB kap. 12)

Anbringelse uden samtykke (SEL § 58)

Koordinerende sagsbehandler LAB (LAB § 18 a)

Uddannelsesvejledning (vejledningsloven § 2 a)

 

For den mere konkrete anvendelse af SEL, LAB og vejledningsloven, henvises til den skrevne håndbog til forebyggelse af ekstremisme

Lovgivning på undervisningsområdet

Lovgivningen på skoleområdet er ligeledes relevant for det forebyggende arbejde i bredeste forstand. Det fremgår af folkeskoleloven §1, stk. 3, at:

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Tilsvarende bestemmelser kan findes i lovgivningen, der regulerer de frie grundskoler, ungdomsuddannelserne m.v.

Endvidere hedder det i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø §1, stk. 1:

§ 1. Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø.

Læs mere om undervisningsområdet hos Undervisningsministeriet (nyt vindue)

§ 115 i retsplejeloven

§ 115 i retsplejeloven er et vigtigt grundlag for de regionale infohuse, hvor politi, kommuner, Kriminalforsorgen og sundhedsregionerne har behov for at kunne udveksle oplysninger for at kunne håndtere bekymringssager om ekstremisme, radikalisering og udrejsende til konfliktområder.

Bestemmelsen lyder:

§ 115. Politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til

  1. det kriminalitetsforebyggende samarbejde (SSP-samarbejdet),
  2. politiets samarbejde med de sociale myndigheder og social- og behandlingspsykiatrien som led i indsatsen over for socialt udsatte personer (PSP-samarbejdet) eller
  3. samarbejdet mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet (KSP-samarbejdet) som led i indsatsen over for

a. dømte, der løslades fra institutioner under kriminalforsorgen,

b. dømte under 18 år, der løslades fra institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen, hvor de er anbragt i henhold til § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., og

c. personer, der løslades fra varetægtsfængsling eller anden frihedsberøvende foranstaltning efter kapitel 70, hvis de skønnes at være radikaliserede eller i risiko for at blive det.

Stk. 2. I samme omfang som nævnt i stk. 1 kan en myndighed videregive oplysninger om enkeltpersoner til politiet og andre myndigheder, der indgår i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1. Oplysningerne må i forbindelse med de nævnte former for samarbejde ikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager.

Stk. 3. Inddrages selvejende institutioner, der løser opgaver for det offentlige inden for social-, undervisnings-og beskæftigelsesområdet eller social- og behandlingspsykiatrien, i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1, kan der i samme omfang som nævnt i stk. 1 og 2 udveksles oplysninger mellem myndighederne og institutionerne.

Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der indgår i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1, er ikke forpligtet til at videregive oplysninger efter stk. 1-3.”

Folkeoplysningsloven

Efter folkeoplysningsloven fastsætter og fordeler kommunalbestyrelsen årligt en beløbsramme til blandt andet det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.

Det fremgår af folkeoplysningslovens § 4a, at folkeoplysende foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, ikke kan ydes tilskud eller anvises lokaler efter folkeoplysningsloven. Ifølge § 4a kan kommunerne heller ikke på andet grundlag end folkeoplysningsloven, herunder efter kommunalfuldmagtsreglerne, yde tilskud eller udlåne eller udleje lokaler til foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Kulturministeriet har udarbejdet en sammenskrivning af lovens forarbejder for så vidt angår de nye krav til foreningernes formål og adfærd og det risikobaserede tilsyn. Formålet er at give en mere overskuelig fremstilling af hensigten med lovændringen og nogle generelle fortolkningsbidrag.

Læs sammenskrivningen af lovens forarbejder her (nyt vindue)

Sidst opdateret 21/02 2019