Gå til indhold

Forebyggelses-laboratorier om børn og unges digitale risikoadfærd

30. oktober 2025 i København og 18. november 2025 i Vejle

Få viden om og vær selv med til at udvikle løsninger til, hvordan vi kan styrke børn og unges modstandskraft i en digital virkelighed præget af hadbudskaber og destruktive fællesskaber.

Målgruppe

Fagpersoner fra kommuner, politi, kriminalforsorg, psykiatri, skole-, børne- og ungeområdet m.fl., der arbejder med eller har faglig interesse for at forebygge ekstremisme og risikoadfærd blandt børn og unge.

Indhold

Forebyggelses-laboratorier er et nyt koncept, hvor vi samler fagprofessionelle på tværs af sektorer for at dele erfaringer, udvikle idéer og finde løsninger på aktuelle udfordringer.

Vi sætter fokus på, at børn og unge helt ned til 10 – 14 år i stadigt større omfang møder ekstremt online indhold, herunder voldslegitimerende og kvindehadske fællesskaber. Samtidig oplever mange børn og unge forskellige former for mistrivsel. Derfor vil vi undersøge, hvordan vi som fagpersoner bedst støtter dem i at håndtere de udfordringer, de møder online.

Dagen vil bestå af faglige oplæg fra eksperter på området samt fælles drøftelser, hvor vi deler erfaringer fra praksis og udvikler idéer til løsninger, der kan anvendes i det daglige arbejde for at forebygge digital risikoadfærd.

Praktisk information

Tid og sted. Vælg mellem:

  • Forebyggelses-laboratorium Øst, København, 30. oktober 2025
  • Forebyggelses-laboratorium Vest, Vejle, 18. november 2025

Afholdelsessted oplyses ved bekræftelse af tilmelding.

Begge dage er der:

  • Let morgenmad og registrering fra kl. 9:00
  • Fagligt program kl. 9:30 – 16:15
  • Networking og forfriskninger kl. 16:15 – 17:00

Tilmelding

Se programmet og tilmeld dig her senest mandag den 22. september 2025.

Sidst opdateret 11/09 2025