Gå til indhold
Forside » Tilbud og værktøjer » Kurser og øvrige arrangementer » Børn og unges onlineliv på kanten. Hvordan forebygger vi, at det udvikler sig ekstremt?

Børn og unges onlineliv på kanten. Hvordan forebygger vi, at det udvikler sig ekstremt?

5., 11., 21. og 26. november i Vejle

Bliv klogere på, hvad der er på spil i børn og unges digitale liv. Læs mere om uddannelsens indhold, og hvad du får med hjem fra uddannelsen her.

Målgruppe

Lærere samt fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge, fx SSP-medarbejdere, mentorer, klubmedarbejdere, pædagoger, politi m.fl.

Indhold

Uddannelsens fokus er krydsfeltet mellem på den ene side børn og unges almene onlineliv i forhold til identitetsudvikling, tilhørsforhold og in- og eksklusion og på den anden side de risikofænomener, de kan møde online såsom grooming, propaganda, rekruttering, konspirationsteorier, misinformation m.v. På kurset vil du arbejde med at udvikle metoder og greb med din egen praksis som omdrejningspunkt.

Hvad får du med hjem?

  • Et blik ind i børn og unges onlineliv – hvad bruger de digitale platforme til, og hvad får de ud af det?
  • Kompetencer til at forholde dig nuanceret og undersøgende til, hvordan online-fænomener kan påvirke børn og unges liv.
  • Tilgange til at kunne gå i dialog med børn og unge om deres onlineliv og uhensigtsmæssige tendenser online.
  • Greb til at ruste forældre til at tale med deres børn om deres onlineliv.
  • Indblik i, hvordan du identificerer relevante fagpersoner, du kan samarbejde med, hvis børn og unge er i problemer online.

Praktisk information

Tid og sted: Uddannelsen afholdes over følgende fire dage i Vejle (obligatorisk deltagelse alle dage):

  • Tirsdag den 5. november
  • Mandag den 11. november
  • Torsdag den 21. november
  • Tirsdag den 26. november

Deltagelse er gratis.

Tilmeld dig via Absalons hjemmeside (tilmeldingsfrist den 24. oktober 2024)

Motiveret ansøgning og oplysning om ansættelsessted uploades på nemStudie.dk ved tilmelding. 

Underviser: Professionshøjskolen Absalon og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i samarbejde med Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme.

 


Sidst opdateret 10/09 2024