Gå til indhold
Forside » Publikationer » Rapport: Børn & unge og ekstremisme - et vidensoverblik

Rapport: Børn & unge og ekstremisme - et vidensoverblik

Ny rapport fra CDE sætter fokus på børn og unge og ekstremisme.

Børn og unge udgør en væsentlig del af det aktuelle bekymringsbillede om ekstremisme. En ny rapport fra CDE fremlægger de forskningsbaserede faktorer, der kan have betydning for, at unge kommer i berøring med ekstremistiske miljøer, og hvad der kan styrke den forebyggende indsats.

Rapporten peger blandt andet på, at børn og unge i stigende grad eksponeres for ekstremistisk indhold online, samtidig med at digitale fællesskaber kan give adgang til miljøer, hvor ekstreme holdninger og voldsforherligelse bliver normaliseret.

Forskning lægger særligt vægt på, at børn og unge ikke bør forstås som ”små voksne”. Ungdommen er en særlig udviklingsfase, hvor blandt andet identitet, dømmekraft og selvkontrol fortsat udvikles.
Derfor er det heller ikke én bestemt faktor, der forklarer, hvorfor et barn eller en ung kan blive involveret i ekstremisme. Forskningen peger i stedet på et komplekst samspil mellem individuelle forhold, relationer, fællesskaber og digitale miljøer.

Ifølge rapporten bør forebyggelsen være alders- og udviklingstilpasset, helhedsorienteret og tværfaglig. Indsatser bør tage udgangspunkt i den enkelte unges situation frem for alene at fokusere på bestemte holdninger eller diagnoser.

Læs også rapportens hovedfund i denne opsummering af rapporten (pdf)


Hent publikationen

Sidst opdateret 06/11 2026

Publikationsportlet

Udgivelsesår
2026
Forfatter
Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE)
Udgiver
Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE)