Gå til indhold
Forside » Publikationer » Videnskortlægning af æresrelaterede konflikter og ekstremisme i udsatte boligområder

Videnskortlægning af æresrelaterede konflikter og ekstremisme i udsatte boligområder

Denne rapport kortlægger eksisterende viden om udfordringer og ressourcer relateret til ekstremisme og æresrelaterede konflikter i og omkring udsatte boligområder.

Rapporten viser, at

  • Æresrelaterede konflikter og ekstrem islamisme er mere udbredt i udsatte boligområder.
  • Æresrelaterede konflikter og ekstrem islamisme i disse områder er kollektive fænomener, som bliver båret frem af relationer, lokale normer og lokal og international påvirkning samt en bred kreds af aktører.
  • Æresrelaterede konflikter og ekstrem islamisme langt fra optræder i alle udsatte boligområder.
  • De samme typer af aktører kan trække i forskellige retninger. En familie kan i nogle tilfælde bidrage til, at en ung søger mod et ekstremistisk miljø, hvis kontrol, konflikter eller manglende rum for spørgsmål om identitet og religion skaber afstand. Men familien kan også være den, der først opdager faresignalerne og hjælper den unge ud igen. På samme måde kan en religiøs forkynder understøtte ekstremistiske budskaber eller legitimere negativ social kontrol, men kan lige så vel modarbejde dem.

Rapporten er et ’desk study’ primært baseret på udgivet forskning fra Danmark og sammenlignelige europæiske lande fra perioden 2015 til 2025. Litteraturen er udvalgt på baggrund af relevans for danske udsatte boligområder, men omhandler ikke disse direkte.

Hent en firesiders opsummering af rapporten med fokus på implikationer for forebyggelse her

Rapporten er en del af et større regeringsinitiativ og fungerer som grundlag for igangværende undersøgelser af udfordringer og ressourcer relateret til ekstremisme og æresrelaterede konflikter i og omkring danske boligområder.

Disse undersøgelser udgives af MÆRK og CDE i løbet af 2027 og 2028. Mere information kan findes under Fokus på ekstrem islamisme og æresrelaterede konflikter her på siden.


Hent publikationen

Sidst opdateret 12/09 2026

Publikationsportlet

Udgivelsesår
2026
Forfatter
Rambøll Management Consulting
Udgiver
Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter og Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme