Gå til indhold
Forside » Nyheder » Chris Holmsted Larsen starter post.doc hos Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme og Oslo Universitet

Chris Holmsted Larsen starter post.doc hos Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme og Oslo Universitet

I dag, 1. maj 2018, starter Chris Holmsted Larsen som post.doc hos Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme og Oslo Universitet. De kommende to år skal han undersøge, hvordan politisk ekstremisme har udviklet sig i Danmark fra 2001 og frem til i dag.

Forskningsprojektet foregår i tæt samarbejde med Senter for Ekstremismeforskning på Oslo Universitet, og undersøgelsen af politisk ekstremisme i Danmark vil blive sammenlignet med undersøgelser af udviklingen i Norge og de øvrige nordiske lande.

Ansættelsen af Chris Holmsted Larsen glæder Karin Ingemann, leder af Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme.

”Politisk ekstremisme er et område, vi har et behov for at blive klogere på, så det kommer til at gavne den samlede danske forebyggelsesindsats. Derudover er det fantastisk, at vi har formået at etablere et samarbejde med Oslo Universitet, hvor nogle af verdens førende forskere på området sidder,” siger Karin Ingemann.

Chris Holmsted Larsen har i en årrække både forsket, rådgivet og undervist i netop politisk ekstremisme.

 

Sidst opdateret 01/05 2018

Abonnér på nyheder

Tilmeld dig som abonnent og modtag nyheder fra stopekstremisme.dk.