Nr. 3, september 2020
Emner
- Kortlægning giver overblik over viden om forebyggelse af ekstremisme online
- Bekymringssamtale: Første møde med borgeren
- Ny model skal styrke forebyggelsen i udsatte boligområder
- Model for infohuse er på plads
- Evaluering: Centeret har skabt samling på feltet
Kortlægning giver overblik over viden om forebyggelse af ekstremisme online
Børn og unge behøver ikke at opsøge nettets mørkeste afkroge for at støde på ekstremistisk indhold. Det kan for eksempel dukke op, når man spiller tilsyneladende uskyldige børnespil. Men hvad ved vi egentlig om, hvordan man i dag arbejder med at forebygge ekstremisme online blandt børn og unge?
Det har vi undersøgt i samarbejde med professionshøjskolerne Absalon og UCL ved at kortlægge den eksisterende viden på området.
Kortlægningen peger bl.a. på, at det kan virke forebyggende, hvis man formår at udvikle børn og unges kritiske sans og deres evne til både at sætte sig ind i egen og andres adfærd. Og her spiller uddannelsesinstitutioner en særlig vigtig rolle.
Der er dog også en generel mangel på viden om forebyggelse af ekstremisme online blandt børn og unge, viser kortlægningen.
Hent Kortlægning af viden om forebyggelse af ekstremisme online blandt børn og unge (nyt vindue).
Bekymringssamtale: Første møde med borgeren
I har vurderet en bekymring i infohuset, og der er behov for en samtale med borgeren. Men hvordan griber I den an?
Sammen med repræsentanter fra infohuset i København og Aarhus har vi udviklet en inspirationspakke med gode råd og praktiske greb, der kan understøtte et godt første møde med borgeren, som I har vurderet er i risiko for at blive involveret i ekstremisme.
Materialet kan også være nyttigt, når der skal opbygges en længerevarende relation med borgeren for at hjælpe ham eller hende med ikke at havne i ekstremisme.
Hent inspirationsmaterialet om, hvordan man griber det første møde med borgere an (nyt vindue).
Ny model skal styrke forebyggelsen i udsatte boligområder
Rekruttering til ekstremistiske miljøer finder i høj grad sted i miljøer, der er præget af social udsathed og i områder, hvor en stor del af borgerne er marginaliserede. Derfor har vi i tæt samarbejde med Rambøll og syv kommuner udviklet en model, der kan hjælpe kommuner med at systematisere det forebyggende arbejde.
Det har været afgørende, at modellen tager højde for, at indsatsen i én kommune ikke nødvendigvis bør ligne den i en anden, da kommuner kan have forskellige behov og forskellige ressourcer til rådighed. Udover modellen er der blevet udviklet et værktøj, som skal støtte kommunens implementering af indsatsen.
Modellen bliver benyttet i syv kommuner.
Model for infohuse er på plads
Samarbejdet på tværs af myndigheder i infohusene er grundpillen i den danske indsats for at forebygge ekstremisme. For at sikre den fortsatte udvikling og forankring har vi sammen med PET’s Forebyggelsescenter og Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter udarbejdet ”Samarbejdsmodel for infohuse”.
”Det har været et ønske fra lokale myndigheder, at der kom en mere ensrettet praksis for, hvordan bekymringer i infohusene bliver håndteret. Vi har med samarbejdsmodellen nu fået et fælles sprog og en fælles organisering på tværs af alle involverede myndigheder,” siger Stine Strohbach, enhedschef i Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme.
Hent Samarbejdsmodel for infohuse her (pdf) (nyt vindue).
Evaluering: Centeret har skabt samling på feltet
Siden etableringen i 2017 har en af Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremismes vigtigste opgaver været at skabe en samlet og fælles forståelse blandt kommuner af, hvad radikalisering og ekstremisme er som fænomen, og hvordan man arbejder med forebyggelse. Det arbejde lader til at være godt på vej mod målet, viser evalueringen af centeret, som Oxford Research har stået bag.
”Med etableringen af centeret oplever kommunerne, at der er kommet samling på feltet, og at samarbejdet mellem de forskellige aktører er styrket – og at centeret kan tilskrives dette,” hedder det bl.a. i evalueringen.
En anden kerneopgave er den rådgivning, som centeret tilbyder bl.a. kommuner, uddannelsesinstitutioner, regioner og boligorganisationer. Evalueringen peger på, at der både er et udbredt kendskab til rådgivningen, at den bliver brugt meget, og at tilfredsheden med den er stor.
”Det er ligeledes oplevelsen, at rådgivningen var tilpasset behovet, og at den kunne omsættes til konkret handling efterfølgende,” lyder det i evalueringen.
Hent evaluering af Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme (pdf) (nyt vindue).