Gå til indhold
Forside » Nyheder » Ny uddannelse om forebyggelse af ekstremisme online blandt unge

Ny uddannelse om forebyggelse af ekstremisme online blandt unge

Uddannelsen er udviklet i samarbejde mellem Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, Professionshøjskolen Absalon, UC Lillebælt og Red Barnet.

Det at være online er en integreret del af ungelivet 2020, men det indebærer også en række udfordringer og problematikker, der knytter sig til ekstremisme. Fake news, propaganda og politisk grooming er blandt det, unge kan blive berørt af online.

Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme tilbyder en ny uddannelse om forebyggelse af ekstremisme online til kommunale fagprofessionelle med kontakt til børn og unge. Uddannelsen er udviklet i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon, UC Lillebælt og Red Barnet.

Uddannelsen giver indsigt i, hvad der er på spil i børn og unges digitale liv, ligesom du lærer tilgange og metoder til at forebygge ekstremisme online.

Deltagerne får mulighed for at udvikle metoder, der passer til netop deres arbejde, og de udfordringer de møder.

Udbudt tre gange i år

Uddannelsen vil blive udbudt tre gange i 2020 følgende steder:

  • Roskilde, start 24. februar
  • Vejle, start 17. august
  • Odense, start 28. september

Uddannelsen forløber sig over fem dage.

For at sikre at flest mulige kommuner får mulighed for at deltage, forbeholder vi os retten til at sortere i tilmeldingerne.

Du kan tilmelde dig uddannelsen her (nyt vindue).

Sidst opdateret 05/08 2020

Abonnér på nyheder

Tilmeld dig som abonnent og modtag nyheder fra stopekstremisme.dk.